Sidevisninger i alt

onsdag den 15. juni 2011

Hvalpefødsler.

Min erfaring er meget lille, men da vi har vidst at Me_lha skal have hvalpe fra vi købte hende, har jeg fået lov til at deltage i nogle fødsler. Den første var hos Dorte og Leif  http://www.chiwa.dk/  Det var en voldsom oplevelse og fantastisk. Der kom 4 hvalpe ialt, den ene var dog alt for lille til denne verden så den levede kun ganske kort. De tre øvrige hvalpe var nogle skønne sorte tibber. Fødslen i sig selv var, så god. Despa var fantastisk til at føde sine hvalpe. Hun hylede lidt, men var ellers rolig omkring det der skulle ske. Den dag tænkte jeg på hvor naturligt det endelig er at føde. Man skulle ellers ikke tro det, da alt omkring menneske fødsler efterhånden er blevet meget klinisk. Hunden ved hvad det drejer sig om og gør hvad der skal gøres. Uhh lidt hårdt måske..... Men hos Dorte lærte jeg også at der er barsels kaffe og småkager. Det må gerne være hyggeligt og roligt. Så jeg må hellere få bagt nogle småkager.
Efterfølgende var med til fødsler hos Hanne Mathiasen//www.cheerio.dk/. Også det var helt fantastisk, der fik jeg lov til at være den der tog imod hvalpene. Tænk der kom et kuld hvalpe der havde alle de farver en tibbe kan have. 6 hvalpe kom der. De hvalpe fulgte jeg i de første 8 uger, før de fik et hjem. De var så sjove, dejlige og søde. Jeg tænker hvor må det være svært at afleverer hvalpe til en ny familie, når man har knyttet sig til de små klumper. Nå men heldigvis ved vi man at de familier der skal købe hvalpe er nogle gode mennesker der kun ønsker at give hvalpen et godt liv. Jeg tog lidt billeder hos Hanne af hvalpene, desværre to jeg ikke billeder hos Dorte. Jeg tænker at jeg var alt for overvældet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar