Me-Lha er vores anden hund. Den første hund vi havde var en jagthund (Welsh springer spaniel). Han var en dejlig hund men en meget stor udfordring. Efter hans død for 4 år siden savnede vi, at have en hund iblandt os. At have en hund i huset er noget særligt som vi savnede. Vi blev af en af mine studerende opfordret til at kigge på racen tibbetansk terrier, da jeg havde beklaget mit savn over min hund. Vi googlede og læste en del om racen. Vi synes at den så dejlig ud og det vi læste om racen synes vi også tiltalte os. På en sommerferie, mødte vi den første tibbe. Det var en dejlig han, med de skønneste øjne og et roligt temperament. Der faldt vi fuldstændigt for racen. Vi gik hjem og søgte på hjemmesider om der var hvalpe til salg. Vi faldt over Hanne Mathiasens hjemmeside. "Cheerio" Der var en tæve til salg. Den fik vi lov til at købe og det var fantastisk, sikke en hund at få i huset. Me-Lha vidste hvad hun ville, men var bestemt ikke svær at opdrage.
En tibbe skal opdrages roligt, og helst med en forståelse for hundens sprog. Egentlig som alle hunde bør opdrages.
Da vi købte Me-Lha var en del af aftalen at der skulle laves et kuld hvalpe på hende. Det var vi helt indforstået med da vi alle fire i familien gerne ville prøve at have et kuld hvalpe. Nu er hvalpene på vej. Den 19 juni forventer vi at de kommer og vi glæder os rigtigt meget :-)
Den dag vi hentede lille Me-Lha <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar