Sidevisninger i alt

lørdag den 11. juni 2011

Me-Lhas sociale liv :-)

Så fik Kristian friseret Me-Lha. Dejligt :-)

Me-Lha poser
 Fredag skulle vi ud på vores daglige gåtur. Der var en lille dame der bestemt ikke ville med. Me-Lha havde gemt sig under sengen og uanset hvad jeg lokkede med kom hun ikke ud :-) Der måtte hjælp til, jeg hentede hendes bedste veninde, Freja naboens hund. En lækker sort labrador. Da hun kom blev der liv i Me-Lha og hun var frisk på en gåtur. Turen gik stille over i Fruens Bøge skov, hun går jo ikke så hurtigt mere, er tydeligt præget af vægten og den store mave. Hun ved jo at vi passer godt på hende og kan mærke at vi er meget forsigtige, men da Frejas ejer begyndte at dele godbidder ud var det ikke et problem at løfte forporterne fra jorden. Det er da meget rart at se.
Freja er som skrevet en sort Labrador på 61/2 år. Hun har været Me-Lhas bedste ven fra hun var helt lille. Freja er en sund hund, så hun har opdraget Me-Lha, det var tydeligt at Freja vidste at Me-Lha var en lille hvalp så det var forsigtigt når de var sammen. Hun var god til at sige fra, og som hundeejer var det fantastisk at se hvordan hundesproget virker, og hvor er der meget at lærer for os mennesker. De to hunde går på besøg hos hinanden, det er lidt sjovt at gå forbi hoveddøren, og hører at en hund står på den anden side af døren og snuser. Den vil gerne på besøg. Det er lidt sjovt. Når de får lov leger de sammen enten i haven eller uden for vores hus. Der er ingen trafik der hvor vi bor så det er en rigtig god mulighed.
Der kommer et billede ind på siden af Freja men hun er lidt svær at fotograferer, hun kan ikke sidde stille :-) Så de billeder jeg har taget kommer ikke Freja til gode på bloggen.
Så bliver der flettet, skal jo være fin når der kommer gæster.

Så klar, og nu ser verden helt anderledes ud.

Ok det var hårdt at have gæster den halve nat når man venter hvalpe. Dejligt med Emilies seng :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar