Sidevisninger i alt

torsdag den 14. juli 2011

Besøg af Tine

Tine var på besøg med sin nevø og niece. Bastian og Amalie De skulle også se lille Thondup, jeg tror at de forelskede sig både i Cuna og Thondup. Og det kan jeg godt forstå. Det var et rigtigt hyggeligt besøg tvillingerne blev forkælet med en masse kæleri, og leg. De var godt trætte da det var overstået og vi satte os ud i haven til kaffe, te og jordbærlagkage.

 Jeg må da også sige at det er rart at vide at Thondup kommer til en dejlig familie, hvor hundelivet uden tvivl er fantastisk. Tænk at flytte ind til tre tæver, at man ser farmand jævnligt og at der bliver luftet i Molsbjerge. Hvad kan man ønske sig mere. Jeg kunne godt tænke mig at Cuna kunne få en rigtig god familie også. Ham er der ikke mange der har henvendt sig om endnu. Det er synd, da han er en fantastisk sjov dejlig og meget kreativ hund. Han kan kravle op, ned, være fræk og meget kærlig. Han er ganske enkelt så fantastisk. Det er jo nok også lidt svært at købe en hvalp når vi alle ved at det nok ikke går med en arbejdsdag på 8-10 timer hvor hunden skal være alene. Så der er naturligvis mange overvejelser i forbindelse med køb af hvalp. Hvor meget tid har man at give af, og selv om hunden er voksen skal de ikke være alene hjemme hele dagen alligevel. Så det er bestemt ikke nemt. Vi håber at den rigtige køber kommer snart, så det bliver muligt at følge Cuna fra helt lille.

Thondup bliver studeret af Amalie

Hele familien

Dejligt

Jeg er så dejlig ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar